Min historie

Da jeg begyndte at læse filosofi på universitetet i Århus, var det lidt ligesom at komme hjem. Endelig et sted hvor der for alvor blev sat pris på min hang til ordkløveri - nu hed det pludselig "begrebsanalyse" og var i høj kurs som et af fagets kerneværktøjer. Endelig et sted hvor folk ikke syntes det var irriterende når jeg påpegede svaghederne i en argumentation eller uklarhederne i en forklaringsmodel. Næh, de følte sig tværtimod løftet og inspireret af det. Det var vidunderligt at have fundet et sted hvor vi var fælles om at tage de helt store spørgsmål alvorligt og gik i lag med dem med en blanding af fascineret gåpåmod og stor ydmyghed.

Efter nogle år oplevede jeg at mit arbejde med de abstrakte problemstillinger fjernede sig mere og mere fra det levede liv, og dette betød for mig et meningstab. Samtidig var strukturen på universitetet sådan, at der med årene blev mere og mere selvstudium og stadig mindre af den fælles og mundtlige beskæftigelse med filosofi. Disse ting tilsammen frustrerede mig så meget at jeg skiftede kurs og helt forlod den akademiske filosofi efter endt uddannelse i 2002. Jeg kastede mig i stedet over sprogstudier og startede en oversættervirksomhed.

I mellemtiden er jeg kommet til at savne den daglige beskæftigelse med menneskers filosofiske søgen. Heldigvis blev jeg snart opmærksom på fænomenet "filosofisk praksis". Allerede 2003 kom jeg i kontakt med en gruppe filosoffer med samme interesse, og i 2009 færdiggjorde jeg den norske uddannelse til filosofisk praktiker. Siden har jeg haft 45 gæster til samtale med hovedvægten på jobsøgende. Filosofisk praksis er blevet min vej tilbage til filosofien.

Det er mit håb at samtalefilosoffen vil komme til at danne rammen om mange inspirerende og øjenåbnende samtaler der opleves som meningsfulde både af mine gæster og af mig selv. For mig personligt ligger der en stor tilfredsstillelse i at se konkrete personlige overvejelser og abstrakt filosofisk refleksion gå op i en højere enhed. For mig er det langt hen ad vejen den slags tænkeprocesser der giver hele filosofien dens eksistensberettigelse.