Du er her: Forsiden |
Velkommen hos samtalefilosoffenNu kan du også gå til filosof!Når du går til filosof, får du en eller flere personlige samtaler med fokus på et spørgsmål efter dit valg og med en filosofisk indfaldsvinkel. Se mere under Hvad er filosofisk praksis? Bemærk: Nu kan vi atter mødes fysisk til samtale. Hvis du er tryggere ved telefonen, Skype e.l., er dette også en mulighed.PersondatapolitikTil alle der har, har haft eller får noget med samtalefilosoffen at gøre: Alle personhenførbare oplysninger jeg er eller kommer i besiddelse af, opbevares så sikkert som det er mig muligt, og jeg anvender dem udelukkende til legitime formål. Det drejer sig primært om e-mailadresser samt indholdet i de e-mails du har sendt til mig, og anvendelsesformålet er primært praktisk kommunikation og/eller filosofisk samarbejde med dig. Hvis du ønsker at vide hvilke oplysninger jeg har om dig, og/eller at få disse slettet eller rettet, er det bare at sende mig en e-mail på marie@samtalefilosoffen.dk. Jeg udarbejder snarest en mere detaljeret persondatapolitik, som vil være at finde her på hjemmesiden. NyhederFællesnordisk konference om filosofisk praksis i Oslo 21.-22. april 2018Weekenden 21.-22. april 2018 mødes filosofiske praktikere og andre med interesse for filosofisk praksis fra hele Norden for ottende gang til fællesnordisk konference. Årets tema lyder: What is good philosophical practice? Download invitationen for oplysninger om tid, sted, priser og tilmelding. Konferenceformatet, som i år er spændende og nyt, beskrives udførligt i call for papers, så selv om fristen for indsendelse af abstracts er udløbet, kan dokumentet stadig være værd at kigge på. Tilmeldingsfrist: 15.04.2018. Tilmelding og betaling: deltager.no/philosophicalpractice. Stadig bagud med e-mailsOktober 2013: samtalefilosoffen genåbnede efter barsel i marts. Trods de bedste hensigter om at arbejde mig igennem mailbunken så hurtigt som muligt er det ikke lykkedes endnu. Hvis du har ventet forgæves på svar, vil jeg bede dig skrive igen eller ringe. Det synes ikke realistisk for mig at få læst alle de gamle mails inden for nærmeste fremtid. Filosoffer på BogForum i Bella CenterHør Ulla Thøgersen og Thomas Ryan Jensen i samtale om temaet "Humanismen ind i erhvervslivet" lørdag den 9. november 2013 kl. 12:15 på Faglig Scene på BogForum i Bella Center, København, i anledning af udgivelsen af Filosoffen på arbejde. Se det fulde program for Faglig Scene. Læs mere om bogen. Sokratisk dialog på VUC i ThistedMed støtte fra Uddannelsespuljen igangsatte Thy-Mors HF & VUC i august 2013 et toårigt regionalt udviklingsprojekt som har til formål at skabe et heldagstilbud til unge med "sociale udfordringer som tidligere misbrug, lavt selvværd, manglende evne til resiliens (psykologisk modstandskraft)" m.v. som "ofte har blandt andet flere tidligere afbrudte uddannelsesforløb bag sig" (citat fra projektets indholdsbeskrivelse). Lærerne skal "udvikle nye redskaber og strukturer" bl.a. med henblik på at medvirke til at flere unge vil kunne gennemføre på VUC og komme videre i en ungdomsuddannelse. Læs kort projektbeskrivelse. Under "Projektets nyhedsværdi og additionalitet" i forhold til eksisterende projekter og aktiviteter anføres bl.a.: "Der er i dette projekt langt mere opmærksomhed på den enkelte kursist og dennes livsverden". Endvidere er det et succeskriterium at kursisterne "bliver mere kvalificeret fagligt som personligt til at tage ansvar for eget liv og uddannelse", og at den enkelte "bliver mere integreret, aktiv og selvbevidst i forhold til egne ressourcer og muligheder som aktiv medborger i samfundet." Til opnåelse af disse formål gennemføres der (som ét blandt mange tiltag) allerede nu gruppedialoger efter sokratisk metode med eleverne under ledelse af projektleder Ann-Lise Aasesdatter. Marie Lund er inviteret til at stå for en temadag den 6. november hvor også projektets faglærere skal stifte bekendtskab med den sokratiske dialoggruppe med henblik på at kunne frugtbargøre erfaringerne i deres undervisning. Kom til reception - Filosoffen på arbejde er udkommet!Center for Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet inviterer til oplæg, diskussion og reception onsdag d. 9. oktober 2013 kl. 13-16.30 i anledning af nylig bogudgivelse. Det overordnede tema er, hvordan filosofien kan tænkes som anvendt. Læs nærmere om arrangementet i invitationen, og husk at tilmelde dig. Alle er velkomne. Filosoffen på arbejde. Dimensioner i anvendt filosofi udkom den 30. august på forlaget Mindspace. Tre interview i Psykologi: "Samtale med filosoffen"I magasinet Psykologi nr. 3, 2012 bidrager journalist Annette Aggerbeck med en artikel om filosofisk praksis. Interviewene med Marie Lund og to gæster i hendes filosofiske praksis findes på side 24-27. Bladet er i handelen i perioden 23. april til 17. juni 2012. Artiklen kan downloades under Materiale > Presse, eller du kan hente den her: "Samtale med filosoffen". Eksistens: "Etikken skal på plads under kitlen"Mandag den 18. juni 2012 handler Eksistens på P1 om klinisk etik. Udsendelsen er produceret af journalist Malene Fenger-Grøndahl i anledning af konference og stiftende generalforsamling i Dansk Selskab for Klinisk Etik 7.-8. juni. Medvirkende: filosofisk praktiker, lektor og formand for Dansk Selskab for Filosofisk Praksis Jeanette Ladegaard Knox, idéhistoriker og sygeplejerske Anne Marie Enderlein og filosof og professor ved Aarhus Universitet Uffe Juul Jensen. Hør udsendelsen: "Etikken skal på plads under kitlen". Download to artikler fra Jyllands-PostenNu får du en ny chance for at læse de to interviewbaserede JP-artikler som Marie Lund har medvirket i. Artiklerne har hidtil kun været at finde i den trykte avis. Download dem her:
Når nyheden forsvinder fra forsiden, vil artiklerne stadig kunne hentes under Materiale > Presse. Gave med snor i - radiointerview i D2R - NB: Udsendelsen er FLYTTET!Hør om arbejdet med metaforer i filosofisk praksis i den2radio ("den anden radio"). Bemærk: Den2radio lavede deres hjemmeside om i oktober 2011, så udsendelsen blev flyttet over i "det gamle arkiv". Men det gamle arkiv har siden fået ny adresse, så tidligere udsendte links virker ikke længere. Men udsendelsen kan stadig findes under udsendelser fra ugen 13.-19. marts 2011 i D2R's "nye gamle" arkiv. Den2radio arbejder på at flytte alle udsendelser over på den nye side. Når dette er sket, vil udsendelsen kunne findes under udsendelser fra ugen 13.-19. marts 2011 i det nye arkiv under Tidligere udsendelser. Filosoffen på arbejde - bogprojektPå Aalborg Universitet har man fra september 2011 udbudt en uddannelse i anvendt filosofi. Marie Lund er blevet bedt om at bidrage til en bog til uddannelsens første år med arbejdstitlen Filosoffen på arbejde - en grundbog til anvendt filosofi. Forventet udgivelse januar 2013 på Forlaget Mindspace. Årlig fællesnordisk konference om filosofisk praksisLørdag den 21. april 2012 blev der for andet år i træk afholdt fællesnordisk konference og netværksmøde for filosofiske praktikere (og andre med interesse for filosofisk praksis), denne gang i Lund, Sverige. Der blev holdt fire oplæg, en workshop og en filosofisk café. Med ca. 30 engagerede deltagere var mødet en succes helt på niveau med det første møde i København i 2011. Konferencen vil være en årligt tilbagevendende begivenhed som finder sted hvert år i april, næste år i Norge eller Finland. Nøjagtig dato og nærmere info følger. Følg med i det nordiske samarbejde og se billeder fra konferencerne på www.nordicpp.org. Tilmeld dig samtalefilosoffens nyhedsbrevHvis du gerne vil have samtalefilosoffens nyheder direkte i din indbakke, så tilmeld dig nyhedsbrevet. Nyhedsbrevet indeholder både egne nyheder og nyheder om hvad der ellers sker på feltet, og kommer ca. 4 gange årligt. Tilmelding: Send en mail til marie@samtalefilosoffen.dk med "Ja tak til nyhedsbrev" i emnelinjen. Besøg samtaletorvetHar du opdaget samtaletorvet? Klik her, eller brug linket "Forum" øverst til højre på siden her. På samtaletorvet møder du andre der ligesom du har gjort sig nogle tanker om livet og har lyst til at være flere om at tage livtag med de store spørgsmål. Det er helt gratis, og alle er velkomne som brugere. Når du er oprettet som bruger, kan du selv invitere andre. Klik på linket i forummets venstre spalte for at få en invitation. PresseRadiointerview med samtalefilosoffen og gæst søndag den 20. juni 2010Temaudsendelse om "at gå til filosof" på P1: Marie Lund med samtalepartner i dobbeltinterview i DR's filosofiprogram Eksistens den 20. juni 2010 kl. 14:03. Udsendelsen kan stadig høres eller hentes som podcast hos Danmarks Radio. Find flere radioudsendelser, avisartikler m.v. under Materiale > Presse. Gæster hos filosoffen udtaler:"Egentlig bryder jeg mig ikke om samtale bare for samtalens skyld - jeg er meget løsningsorienteret. Men disse samtaler kan jo alligevel bruges til noget. Man ved bare ikke til at starte med hvor de fører hen." "Det var dejligt at få lov til at tænke!" "Du er enormt god til at holde en samtale på sporet." KontaktMarie LundE-mail: marie@samtalefilosoffen.dk Telefon: 25 88 40 34 (mobil) Denne side er altid under udvikling. Spørgsmål, kommentarer og forslag er velkomne på marie@samtalefilosoffen.dk. |